Forlystelser

Aktiviteter og forlystelser i nærheden af Orlando og Kissimmee, hvor lejligheden ligger:



https://www.tripadvisor.dk/Attractions-g34352-Activities-Kissimmee_Florida.html


Disney World:


Ca. 12 min. Kørsel fra lejligheden.

4 Theme Parks (Magic Kingdom, Epcot, Hollywood Studios, Animal Kingdom)

2 Water Parks (Typhoon Lagoon og Blizzard Beach)

Ca. 104-150$ pr. Person I hver Theme Park

Ca. 50$ pr. person i hver Water park.

Der kan opnås rabatter og spares penge, ved at købe adgang til flere dage/flere parker på en gang.

Parkeing 20-25$  pr. dag


Disneyguide pr. 1. marts 2023


Disneyword Florida ligger i Kissimmee 10-12 min kørsel fra lejligheden. De ejer et område på størrelse med Herlev Kommune, og her ligger deres 4 forlystelsesparker, deres vandland, Disney Springs, Disney minigolf, ESPN world of sports og en masse luksushoteller m.m.


De fire forlystelsesparker er: Magic Kingdom (som er det vi kender som Disneyland), Hollywood Studios, Epcot og Animal Kingdom.


Hvad koster det? Indgangsprisen er sæsonbestemt og var eksempelvis pr. 21. februar 2023 154$ pr. voksen (149$ pr. barn) uanset hvilken forlystelsespark du vælger. Børn under 3år er gratis. De beder sjældent om dokumentation for små børns alder, så er dit barn lige fyldt 3år, så kan man jo ”glemme” at sige barnets rigtige alder. Pris for parkering af personbil er 22$

Efter at have betalt for indgang 1. dag er der efterfølgende store rabatter på entreprisen, hvis man nogle andre dage vil besøge en af de andre parker. Man kan også betale for at være i flere parker på samme dag (park hopper option), men det er efter vores mening en dum ide, da parkerne hver i sær er så store, at du ikke kan se/prøve det hele på en halv dag.


Til alle parkerne er gigantiske parkeringspladser og oblikatorisk security-kontrol. Det betyder, at du skal påregne noget tid fra du parkerer til du står ved indgangen. Eksempelvis tager det ca. 35 min fra du har parkeret ved Magic Kingdom til du når indgangen. Det kræver nemlig transport fra parkeringspladsen med båd eller tog for at komme over til indgangen.


Over alt i Kissimmee kan man købe billetter til Disneys parker i forskellige billetboder, men der er kun rabat at få, hvis man vil booke flere besøgsdage. Billigste endagsbillet kan købes i Walmart. Her sparer du 2$ i forhold til prisen ved indgangen. Nogle boder kræver også deltagelse i et timeshare-arrangement for at man kan få billeterne med rabat. Så gør lige op med dig selv, om det er det værd at bruge tid på.


Selom det allerede er dyrt at komme ind, anbefaler vi, at man bruger lidt ekstra penge på et Genie+pass. Det giver adgang til forlystelsernes Lightning Lanes, som kort fortalt giver dig mulighed for at springe køen over. Med Genie+ på Disney-appen booker man tid til forlystleserne, og så kan man ved ankomst springe køen over. Men... Vores erfaring har vist, at det ikke er så meget mere man kan nå at prøve, da man kun kan bestille lightning adgang til en forlystelse af gangen. Nå den så er prøvet kan man booke til den næste forlystelse og så videre.


Mad og drikke kan medbringes i alle Disneys parker, hvilket er en god ide, da priserne på mad og drikke i parkerne er til den dyre side. I lejligheden er en køletaske til fri afbenyttelse.


Alle parkerne har ved lukketid et afslutningsshow, og det skal man ikke gå glip af. De er alle rigtig flotte, men afslutningsshowet i Magic Kingdom er helt fantastisk. Her bliver Disneyslottet til kulisse for et show med lyd, lys, laser, røg og et fyrværkerishow der får Tivolis til at ligne et vådt hæksehyl. Vi er taget derud for kun at se det show (har årskort )

Kom til pladsen foran slottet mindst 30 min før showstart, da der bliver helt fyldt alle dage.

https://www.youtube.com/watch?v=_9UKPYLyD84


Også showet i EPCOT er et kæmpe lys- og fyrværkerishow.

https://www.youtube.com/watch?v=MIclW8S3fgc


Se:https://disneyworld.disney.go.com/


Selvfølgelig har Disney også et vandland. Det er kæmpe stort og nyåbnet i 2023. Vi har ikke endnu selv prøvet det, men iflg. div videoer på nettet, så ser det ret fedt ud. Se selv....

https://www.disneyworld.eu/attractions/blizzard-beach/#/sort=alpha/



Seaworld:


Ca. 20 min. Kørsel fra lejligheden. Udover de flotte delfin- og spækhuggershows, er der også nogle fede rutchebaner og meget mere.

2 parker Seaworld Orlando og Aquatica.

Pris 65 - 100 $ pr. person.


Se:http://seaworldparks.com/en/seaworld-orlando/



Universal Studios:


Fed oplevelse med alt fra filmens verden og forlystelser for ældre børn og voksne. Mange timers underholdning.

Ligger ca. 30 min kørsel fra lejligheden.

Universal har 2 parker. En ny og en gammel. De er begge fede, så køb en 2-dages billet.. ;-)

https://www.universalorlando.com/

Parkering er 27$



Rodeo med bullriding og heste. Ægte countrystemning.

https://www.westgatedestinations.com/florida/lake-wales/westgate-river-ranch/activities/rodeo

http://www.silverspursrodeo.com/


Rigtig fed minigolfbane.

http://www.congoriver.com


Icebar Orlando.

http://www.icebarorlando.com


Det store nye pariserhjul.

https://www.officialorlandoeye.com


Legoland i Orlando. Større og bedre end det i Billund.!

http://florida.legoland.com/


Hvis du er til Race... Racerbanen i Daytona er nok en af de mest kendte i verden bl.a. på grund NASCAR løbet Daytona 500. Ved besøg på banen kan man se deres museeum, få en guidet rundtur på banen og få en tur (3 runder) med en professionel kører, som lover en hastighed på mindst 260 km/t. Ydermere kan man efter 40 min. undervisning selv få lov at køre rundt på banen med instruktøreren siddende ved siden af.

https://www.daytonainternationalspeedway.com/nascar-racing-experience/

https://www.daytonainternationalspeedway.com/


Indoor skydiving.

https://www.iflyworld.com/orlando/


Daytona har mere at byde på end race. Bl.a. har de den mest kendte strand i verden. Her kan du for 10$ få lov at køre ned på stranden og køre 10km langs Atlanterhavet i sandet kun 50m fra vandet. Det er lovligt at parkere på stranden, så pak en køleboks, køb en engangsgrill og spis aftensmad på standen sammen med alle de andre. (Tailgate party)

https://www.daytonabeach.com


Denne luftballontur kan varmt anbefales. Det var en meget stor og smuk oplevelse for os.

http://www.bobsballoons.com


Hvis du er til alligatorer.

Gatorland er en forlystelsespark, hvor der bl.a. er 3 forskellinge shows med alligatore. En fin oplevelse. Der er som regl rabatkuponer til rabat på indgangsbilletten i de kuponhæfter omtalt i asnittet "om"   

http://www.gatorland.com/


Hvis du er til lækker og flot strand.

http://www.cocoabeach.com/

og vores favorit..

https://www.visitstpeteclearwater.com/communities/clearwater-beach


Det flotte Cirque Du Soliel show.

https://www.cirquedusoleil.com/drawn-to-life


Det vildeste vandland for børn og voksne.

https://aquatica.com/orlando/

https://www.universalorlando.com/web/en/us/theme-parks/volcano-bay/index.html


Hvis du er interesseret i NASA og rummet, er dette en fantastisk oplevelse, du ikke må gå glip af. Efter Space X er begyndt at sende raketter fra Kennedy Space Center, er der ofte affyringer derfra. Så tjek kalenderen, hvis du vil se en raket flyve ud i rummet med satellitter eller mandskab til den internationale rumstation.

https://www.kennedyspacecenter.com/


Floria er det sted i verden, hvor der affyres flest raketter ud i rummet. Oftest er det satellitter,som skal ud i rummet, men også bemandede opsendelser sker fra Cape Canaveral og Kennedy Space Center. Se kalenderen for opsendelser her.

https://www.spacelaunchschedule.com/2024-launch-schedule/


Busch Gardens er ejet af seaworld og ligger lidt uden for Tampa ca. 1 times kørsel væk fra lejligheden.

Denne forlystelsespark er for alle aldre med noget for en hver smag. Pakken er en blanding mellem Tivoli, Zoo og botanisk have, og trods det lyder tosset fungerer det super godt og kan kraftigt anbefales.

https://buschgardens.com/


Denne gokartbane er super fed og udendørs. Live timing og hurtige karts. Kan klart anbefales.

http://orlandokartcenter.com/


Fed tur i en airboat gennem sumpen. Airboats er kendt fra 80’er serien Miami Vice og er fladbundede både drevet af en stor propel bagerst på båden. Da der ikke er nogen skrue i vandet kan de sejle på både lavt vand og land.

http://bcairboats.com/


Har du aldrig fløjet i helikopter?? Her er chancen til en pris, som ikke fås billigere. Eksempelvis får du for ca. 250 kr. pr. person 6-8 minutters flyvning over Disney World. Helekopterne er til 4 personer incl. pilot. Der er mange forskellige ture og de afgår bl.a. fra Hwy 192 ca. 10 min kørsel fra lejligheden. Bestil online og spar.

http://www.orlandohelitours.com/


Kunne du tænke dig at prøve at skyde med pistol eller andre våben. Orlando Gun Club tilbyder turister denne service. Man skal være min. 2 personer på min. 21år for at få lov at skyde. Når dette er opflydt, må personer ned til 12år også skyde. HUSK AT MEDBRINGE PAS OG ESTA. Der må IKKE skydes i klipklapper, sandaler og lignende fodtøj. Se mere på hjemmesiden.

https://www.orlandogunclub.com/

Regler for turister:

https://www.orlandogunclub.com/wp-content/uploads/2015/12/2016-What-You-Need-To-Know2.pdf


Er du klar til at få testet dine sanser? En gæst har beskrevet det således:

Turen rundt på Ripleys starter med at man står ved en luge ind til et kontor. Ripleys ånd dukker op

Ved et skrivebord og er rigtig flot lavet. Derefter går man gennem og forbi den ene mærkværdige installation efter den anden, hvor det mest mærkelige for mig var et poolbord, der stod i et vind og skævt rum, så man mistede sin "lodret" orientering. Når man trillede billard kuglen over bordet trillede den i en helt uventet retning. Udgangen var gennem en tunnel, hvor man oplevede, at broen man gik på tippede på vej over den - luk øjnene og du kan mærke, at der intet sker - ren fejlvurdering af hjernen fordi der er roterende lysende punkter omkring det rør, som broen går igennem. Ripley's skal man se, hvis man er i Orlando. Jeg har aldrig set noget lignende.

http://www.ripleys.com/orlando/


Orlando er golfspillernes paradis. Der er baner over alt og til priser der er til at betale. Her er et overblik:

http://www.orlandogolf.com

Download evt. appen Golfnow, som er super god og overskuelig. Vi bruger den selv.

https://apps.apple.com/dk/app/golfnow-book-teetimes-golf-gps/id411930498?l=da


Topgolf. - Golfens svar på bowling.

Hvis du er til en anderledes sjov golfoplevelse. Her får du tildelt en bås, hvor man så slår bolde ud fra. Der er så forskellige spil du kan spille i forbindelse med dine slag. 

https://topgolf.com/us/orlando/

 

Kunne du tænke dig at se en basketballkamp på højeste niveau? Orlandos basketballhold spiller i NBA East og møder ofte de bedste hold i USA på deres hjemmebane i Orlando. Se mere og køb billetter på:

http://www.nba.com/magic/


USA absolut største sportsgren er amerikansk fodbold, og hvis du vil opleve amerikanerne fra deres mest entusiastiske side, så skal du se en NFL kamp. Til kampene mødes tilskuerne på parkeringspladserne flere timer før kamp og hygger med grill, øl m.m. Selve kampen er også et show i sig selv, og selvom man ikke er til amerikansk fodbold, er dette en stor oplevelse. Skal man se NFL på højeste plan er tætteste holds hjemmebane i Tampa ca. 1 times kørsel væk. Se billetpriser og kampprogram på:

http://www.buccaneers.com/


Er du en Tarzan eller elsker du bare at klatre, køre i svævebaner, svinge dig fra træ til træ i 20 meters højde, så er orlandotreetrek stedet for dig. En hver drengs drøm og mennesker med højdeskræks værste mareridt.

http://www.orlandotreetrek.com


Little town:

Dette er en indendørs legeplads for børn mellem 1 og 6 år. Den er helt fantastisk, hvis man har små børn, og det er regnvejr. Vores datter på 2år elsker dette her sted, og det bedste af det hele er, at det kun koster 10$ for et barn og 2 voksne.

www.mylittletownkids.com


Crayola experince.

Kan du lide at tegne, farve og male, så er dette paradis. Crayola er et amerikansk firma, som laver farver til børn, og de har i Folrida Mall lavet et aktivitetscenter / legeland, hvor man kan farve og male i vildskab.

http://www.crayolaexperience.com/orlando


Planet obstacle:

Legeland for de lidt større børn. Lidt som tv-showet ninja warrior bare for børn og unge. Super underholdning der udfordrer motorikken. Derudover er der radiobiler og andre sjove legeting.

www.planetobstacle.com


Skulle man få lyst til en tur i bowlinghallen, så er der også mange muligheder for dette. AMF bowling ligger flere steder og er med lækre baner med flot lys osv. AMF er som regel også fyldt med spillemaskiner og andet underholdningsudstyr.
Er man ligeglad med dette og bare gerne vil bowle, så er Orange Lake Bowling det billigste.

https://www.amf.com/location/amf-sky-lanes

https://orangebowllanes.co/


Er det varme vejr ved at blive for meget, så er en tur på skøjtebanen måske noget. Hele året kan man få sin skøjtelyst stillet i Ice Factory. De afholder også jævnligt diskofester på isen med konkurrencer m.m. Se deres hjemmeside.

https://www.icefactory.com/


En sjov oplevelse for både børn og voksne. Lidt ligesom vores eksperimentarium..

http://www.wonderworksonline.com/orlando/


Her er den lokale TV-stations bud på 8 ting du kan lave for under 20$

https://www.fox35orlando.com/news/8-things-to-do-in-the-orlando-area-for-20-or-less


Her er nogle aktiviteter, som IKKE koster penge:


Det er blevet meget populært for div. kommuner, parker og beboelsesområder at opføre såkaldte splash pads. Det er kort fortalt en legeplads med vand, som oftest bliver sprøjtet op at huller forskellige steder på pladsen. Vores børn kan få mange timer til at gå på sådan et sted.  

https://mommypoppins.com/orlando-kids/parks-playgrounds/best-splash-pads-sprinkler-parks-and-spraygrounds-orlando-water-play

https://www.fox35orlando.com/news/new-community-splash-pad-opens-in-central-florida


Celebration er bestemt et område, som fortjener et besøg. Celebration blev oprindeligt opført til medarbejderne i Disney Land af Walt Disney koncernen og ligger 10-15 min kørsel fra lejligheden. I dag er det et område for den rigere del af befolkningen omkring Kissimmee. Området er super flot med store sydstatshuse, parker, golfbaner og en stor sø i midten. Ved søen er der cafeer og restauranter, og det er muligt mod betaling at få en tur i en flot karret trukket af 1 eller flere heste.

https://celebrationtowncenter.com


Disney har også et meget hyggeligt område med restaurater og butikker, som er gratis at besøge. Her er ofte forskellige gratis shows og koncerter så tjek hjemmesiden ud.

https://www.disneysprings.com/


En god gratis weekendaktivitet er et besøg på den lokale vingård. Hver lørdag og søndag fra 12-16 er der gratis vinsmagning og livemusik på den store græsplæne bag gården. Her kan også købes is, mad og drikke. Mange af de lokale medbringer campingstole for derefter at sidde og nyde musikken, stemningen og vejret i timevis.

I hverdagene kan man få en gratis guidet tur ud i vinmarkerne og se fremstillingsprocessen på gården.

https://www.lakeridgewinery.com/


Er du til biler, så er der i Old Town Kissimmee hver fredag og lørdag gratis bilshow. Den ene dag er det muskelbiler, den anden er det gamle amerikanerbiler, som bliver fremvist. Her kan man få sig en snak med alle de andre bilinteresserede. Old Town er i øvrigt også et lille tivoli, så hvis man vil have en tur i radiobilerne, pariserhjulet eller karrusellen, er det muligt mod betaling. 

I Old Town er der også restauranter, karaokebarer og oftest også gratis livemusik.

Se deres hjemmeside for aktiviteter når i er der.

https://myoldtownusa.com/


En anden hyggelig weekendaktivitet er Winter Gardens, Farmers Marked. Her kommer de lokale avlere og sælger lækkert frugt og grønt i stor stil. Ud over det er der også mange andre boder, hvor der kan købes forskellige ting, som på et dansk kræmmermarked. På markedet er der som regel også livemusik. 

I øvrigt er Winter Garden en super fin lille hyggelig by, som er en gåtur værdig. 

https://www.cwgdn.com/322/Winter-Garden-Farmers-Market


Fox35, som er den lokale tvstation, har også ofte i deres morgenprogram inslag om forskellige gratis aktiviter.